Diana Arbenina, musiker, solist af gruppen "Nightsnigskytter ", afholder en række møder med studerende i forskellige byer i Rusland, hvor han ærligt taler om sig selv, sine børn og deres opdragelse, læser digte og svarer spørgsmål. Wday.ru korrespondent besøgte et sådant møde.

Mine børn er talentfulde, men jeg er for disciplin!

Foto:@d_arbenina—Jeg kender ikke et eneste barn, der frivilligt ville gå på en musikskole. Og mine forældre tog mig derhen næsten med våben. Så tog de mig væk derfra tre gange, fordi jeg var dårlig til matematik. Ja, jeg forstår stadig heller ikke logikken, men for dem var den der. De tog mig - de bragte mig, de tog mig - de bragte mig igen. Jeg tænkte allerede: "Åh, det er det, gudskelov," men de bragte mig stadig. Jeg nærede ikke nag, jeg sprang bare timer over. Sandt nok, så indså jeg, at jeg stadig mangler at studere – for mig selv. Under reportagekoncerten vil det jo ikke længere være dine forældre, der rødmer, men dig selv. Begge mine børn, Artem og Marta, har allerede gået i musikskole. Jeg gav dem væk for at prøve. De har evner, især Artem. Men at studere efter det klassiske system er ikke noget for ham. Han vælger bare musikken. Og dette er simpelthen uudholdeligt. Han er en talentfuld fyr – Gud gav det til ham. Vi har en fremragende musiklærer - Evgenia Arkadyevna Ditkovskaya. Artem sætter sig sammen med hende, hun spiller, og han gentager efter hende næsten uden fejl i bastonen. Læreren giver mig lov til at deltage i undervisningen. I refleksionen af ​​instrumentet ser jeg, hvordan han formår at spille med lukkede øjne, og blinker også til mig. Det her er simpelthen fantastisk. Men jeg er for disciplin! Børn skal først læres at læse noder. Selvom det er strengt, giver det mere dygtighed, det er virkelig vigtigt, kun Gud bestemmer, om mine børn vil følge i mine fodspor eller ej. Hvis det sker, at de går ind i musik, ønsker jeg, at de (indtil de hører mig) skal se alle vanskelighederne i øjnene. Det, jeg havde, var trods alt min vej og mine fejl, mine nederlag, min skam og min succes. Jeg ønsker dem den samme hårde, meningsfulde og ægte rejse.

Kommentarer

kommentarer