Foto: Mark SeelenLuksushuseLuksushjem søndag kl. 7.Vores filmhold har været tabt i omkring tyve minutter i den klæbrige tåge, der omslutter lagerbygninger, enorme transportbånd og kraner i havnen i San Francisco. Stemningen her er lige så trykkende som i filmen "Stalker". Endelig er målet nået - vi er ved mole 54, hvor Olle Lundbergs færge Maritol ligger fortøjet. Foran landgangen, der fører ombord på det gamle skib, nogle steder dækket af rust, er der plantekar og en postkasse. Det er herfra, vi skal til arkitektens landsted. Olle og hans kone Mary Brewer tog beslutningen om at bo på vandet for seks år siden, efter lange og mislykkede forsøg på at købe en lejlighed på tørt land. Ejendomspriserne det år var chokerende, og så kom Lundberg med en alternativ plan: ”Jeg ledte efter en gammel båd på internettet, og pludselig tænkte jeg: hvorfor køber vi ikke et helt skib og konverterer det til bolig?! ” Det viste sig, at det var lige så nemt som at beskyde pærer: ”Når et skib bliver afskrevet, forsøger ejerne at komme af med det så hurtigt som muligt. Alle internationale havne er fyldt med gamle skibe.

  • Foto 1. Arkitekt Olle Lundberg.
  • Foto 2. Huset er bygget på et fundament, bevaret fra hytten, som tidligere stod på dette sted. Udenfor er den beklædt med tidsmørkede gamle brædder, købt på det sekundære byggemateriales marked.
  • Foto 3. Olle Lundbergs og hans kone Marys hjem ligger to timer fra San Francisco. Terrassen har udsigt over de skovklædte kystbakker.
  • Foto 4. Lundberg-huset er på alle sider omgivet af tæt skov.

Med transport (Maritol blev fortøjet tilIslands kyster) opstod der heller ikke problemer. Holdet, vi hyrede, begyndte at arbejde med stor begejstring - disse fyre føltes som virkelige vikinger, der erobre den nye verden. " En rejse på syv tusinde miles blev afsluttet om syv uger, hvorefter færgen, sikkert leveret til San Francisco, blev fuldstændig rekonstrueret. Lundberg og Brewer tilbragte mere end 600 tusind dollars på det, men afslutningen af ​​arbejdet i stedet for en ferie blev til en bitter skuffelse: byens myndigheder nægtede at registrere færgen som bolig. I sidste ende formåede Olle og Mary at komme ud af situationen og fundet et smuthul i loven. Arkitektens kone fik tilladelse til at udstyre sit rekrutteringsfirma på Maritol, og da hun har været på arbejde om natten, forbyder ingen dem at bo på færgen døgnet rundt, fra mandag til fredag. Men i weekenderne, når kontorerne ikke virker, skal de flytte til et landhus, der ligger to timer fra San Francisco. Det er her, hvor vores filmpersonale går. Før du starter i en stor sort jeeparkitekt, tilbyder vi ham et kig på den nærmeste restaurant til en snack på sporet. Olle afviser afgørende denne plan, lovende ved ankomsten til stedet for at behandle os med hans signaturstikker. Og lige der siger han, at hans passion for madlavning hjalp ham meget med at bygge et hus: "Hver weekend inviterede jeg mine venner og medarbejdere fra mit bureau til grillen og tilbød dem derefter lidt arbejde for at fodre min appetit. Mærkeligt nok nægtede ingen! "

  • Foto 1. I baggrunden er en swimmingpool lavet af en kæmpe tønde. I billedet og ligheden med dette objekt blev der bygget endnu en swimmingpool - mindre i størrelse og indbygget i terrassens træterrasse.
  • Foto 2. Ved siden af ​​huset er der en lille have, hvor du kan vælge en flok frisk grøntsager til middag.
  • Foto 3. I toværelsesstuen blev der bygget mezzaniner, hvor soveværelset er placeret.
  • Foto 4.Ejeren af ​​huset har selv designet de fleste møbler til køkkenet. Lagersystemer er åbne; Talrige flasker, krukker, gryder, skåle og øser er udstillet, som det er sædvanligt i traditionelle landejendomme.

Mens arkitekten mindes, er viDet lykkes os at passere Golden Gate Bridge, køre gennem Marin County og gå ind i Bodega Bay - på dette ikoniske sted filmede Hitchcock sin "The Birds". Fra vejen kan man se skolens tag og kirken - det var her skuespilleren Tippi Hedren blev angrebet af sorte krager… I mellemtiden fortsætter Lundberg historien: "Mary og jeg besluttede lige fra begyndelsen, at vi ville bygge vores landsted selv, og brugte næsten ikke arbejdernes tjenester. Generelt betragter jeg mig selv ikke så meget som en arkitekt som en håndværker. Det er vigtigt for mig, at de ting, jeg skaber, er upåklagelige ikke kun fra et æstetisk, men også fra et praktisk synspunkt. Uanset hvad Lundberg Design designer, det være sig et helt hus eller bare en dørhåndtag, udføres alt arbejde af medarbejdere på vores eget værksted. Dette er den eneste måde at få et resultat af virkelig høj kvalitet."Ønsket om at fuldføre broderparten af ​​arbejdet,forbundet med at bygge et hus med dine egne hænder resulterede i fem års hårdt arbejde. Olle og Mary viede al deres fritid til denne forretning. "Vi kom på byggepladsen hver weekend og sov i et telt, som vi slog op lige midt i den ufærdige stue," husker Lundberg. I dette sekund nærmer vi os lige et sommerhus, der som et spøgelse dukker op fra den tykke tåge. Det første, der fanger ens opmærksomhed, er facadens mørke, næsten sorte beklædning. Arkitektens hjem ser meget ældre ud end sin alder; og pointen her er tydeligvis ikke kun, at træet blev vådt under den kraftige regn. I dette projekt brugte Olle som udgangspunkt kun genbrugsbyggematerialer og reddede dem derved fra uundgåelig bortskaffelse. "Jeg kan godt lide at give gamle huse nyt liv," siger arkitekten og tænder bål i pejsen. "Disse brædder er smukke, fordi de har bevaret sporene af tid og vejr."

  • Foto 1. Olle Lundberg forbereder sine berømte steaks.
  • Foto 2. Spiseplads. Et bord designet af Olle er omgivet af stole fra Artifort. I baggrunden er der en trappe, der fører til soveværelset på mezzaninen.
  • Foto 3. Størrelsen af ​​poolen er 7,5 m i diameter og 4 m i dybden.
  • Foto 4. Sengen til soveværelset ligger på mezzaninen Olle designet sig selv.

De fleste møbler, som dette hus er indrettet med, er- også med historie. Det blev lavet på bestilling til andre projekter af arkitekten, men af ​​forskellige årsager fandt det aldrig sin anvendelse der. For eksempel var aluminiumsofabordet beregnet til The Diva Hotel, og cypres-sidebordet var beregnet til restauranten The Slanted Door (ejerne afviste det, da det anså det for smalt). Men den mest interessante historie er forbundet med poolen indbygget i terrassen. ”En skønne dag opdagede jeg en kæmpe cisterne ved siden af ​​et ufærdigt hus. Det viste sig, at mine tømrere havde rullet det hertil fra en naboranch, dækket det til med brædder og brugt det som aborre i en røgpause.” For at gøre beholderen til en pool, skulle den skilles ad i dele og belægges med en speciel vandafvisende blanding. Til sidst råder arkitekten: "Se dig omkring: pludselig ligger det du leder efter lige under dine fødder Læs mere:

Kommentarer

kommentarer