Foto Mads MogensenLandhus interiør fotoI et forsøg på at undslippe byens konventionerHeidi og Peter Wengers liv har nået store højder — deres landsted ligger i  Alperne, der rejser sig to tusinde meter over havets overflade. Ringende bjergluft, klippeafsatser, hist og her bevokset med træer, og rundt omkring — ikke en eneste levende sjæl… Kan du forestille dig et bedre sted for et romantisk tilflugtssted? Men i denne forening af to hjerter var der plads til en tredje deltager — moderne arkitektur. Heidi og Peter er ved at udvikle modulære trækonstruktioner, og efter at have begyndt at bygge deres eget hjem kunne de simpelthen ikke undvære eksperimenter: "Vi ønskede, at huset skulle komme tæt på naturen og opleve de skiftende årstider med det." Wengers er ikke de første, der tænker på at fusionere arkitektur med landskab. De vigtigste måder at løse dette problem på er kendt: biomorfi, en overflod af vinduer (for at lukke naturen ind i huset), brugen af miljøvenlige materialer og afhængighed af lokale arkitektoniske traditioner. Det særlige ved dette projekt er, at alle fire teknikker var involveret i det på én gang. Prototypen på boligen var grantræerne, der omgav det sted, der blev valgt til byggeri. Deres kroner foreslog husets ideelle form — ligebenet trekant. Denne figur er let og yndefuld. Men desværre er skønhed ikke altid praktisk: trekantede strukturer mangler stivhed. De bruges ofte til forskellige former for midlertidige shelters (telte, wigwams osv.), men til opførelse af større boliger anses de for ikke at være helt egnede. Så hovedopgaven var at gøre bygningen, der ligner en skrøbelig hytte, holdbar og frostbestandig. For at opnå dette gav den tre beskyttelsesniveauer.
Niveau et: kom fra jorden
Huset hviler på fem træ«geder», installeret parallelt med hinanden. De hviler til gengæld på en stensokkel, der er fastgjort i jorden. Denne «sublime» designet formidler dynamikken i det stenede terræn, letter visuelt bygningen (det ser ud til at svæve i luften), gør den mere stabil og fremmer varmeisolering. Indgangen til huset er hævet over jordoverfladen, så selv efter de kraftigste snefald skal døren ikke graves ud under snedriverne.
Niveau to: sandwich lov
I fuld overensstemmelse med arkitektoniskI overensstemmelse med traditionerne i denne bjergrige region er husets tag dækket af gran helvedesild. Dette giver indtryk af, at dette er et almindeligt landhus, begravet dybt i sneen. Faktisk dækker taget huset fra top til tå, hvilket får bygningen til at ligne et stort loft indefra. Den eneste forskel er, at der ikke er nogen «døde zoner» — Takket være de stejle skråninger udnyttes det indvendige rum fuldt ud. Og et tykt lag varmeisolerende sandwichpaneler lagt på indersiden af taget gør huset velegnet til at bo hele året rundt.
Niveau tre: Hæv sejlene
Bygningens facader vender mod øst og vest ogDet er enorme vinduer med trekantede vinduer. Huset er synligt lige igennem, og den maleriske Rhone-dal bliver en del af interiøret. Problemet er, at glas ikke holder godt på varmen, som der allerede er lidt af i huset, — det opvarmes kun af en grydeovn. Men Wengers kom med et smart trick: Vinduerne kan lukkes med trekantede træskodder, som ikke giver den mindste chance for de gennemtrængende vintervinde. I godt vejr står skodderne heller ikke stille — Ved hjælp af et system af reb og remskiver* foldes de på understøtninger, der er installeret under vinduerne, og bliver til terrasser. Heidi og Peter fik denne idé fra sømændene — Sejlene på yachter sænkes og hæves på samme måde.
Fortsættes
Det usædvanlige udseende af sommerhuset afspejledes i detsindre. «Traditionelle møbler ville forvandle huset til et loftsskab med et forbedret layout», — siger Peter. Det rektangulære standardkøkken truede med at blokere rummet på tværs, og det passede ikke Vengers: de opgav zoneinddeling for at gøre huset mere rummeligt. Som et resultat designede Peter selv en kompakt køkkenbold og andre husholdningsartikler. Der er få møbler i huset, og ingen dekorationer overhovedet. Dette er også et bevidst valg fra ejerne: «Når naturen i al sin pragt banker på huset, er det dumt at pynte på virkeligheden med dekorative midler».Ungarerne behandler deres hjem med ærbødighed, somelskede barn. Og de gav ham endda et navn: «Le Trigon» — «Trekant». Forresten symboliserer denne geometriske figur beslutsomhed og høje idealer. Vi har altså foran os selve sagen, hvor formen helt svarer til indholdet.