Zoe, 38 år gammel:- Vi har stadig gamle legetøj, men de er ikke så mange. De skrællede af maling, men de er stadig elskede - fra barndommen (og ikke kun min, men min mors). Jeg elsker virkelig legetøj på tøj. Vi havde fem identiske briller (slutningen af 50'erne - begyndelsen af 60'erne i det sidste århundrede). Jeg kunne virkelig godt lide dem, og jeg elskede at arrangere dem på juletræet. Så styrtede man ned, jeg var meget ked af det. Og efter en tid giftede min mor min farfar. De begyndte at leve sammen, og han bragte sine julepynt. Da vi havde en "opgørelse", så vidste min lykke ingen grænser - vi havde så mange som 12 briller, så elskede af mig! Og jeg kan ikke forestille mig et træ uden gamle glasperler. Selv specifikt leder efter hvor du kan købe.
1/6Foto: Wday archivePhoto: Wday archivePhoto:Wday archivePhoto: Wday archivePhoto: Wday archivePhoto: Wday archiveDaria, 27 år gammel: - Nytår er min yndlingsferie, jeg kan godt lide alle disse nytårsforberedelser, og jeg elsker især at købe juletræspynt. Du ved, der er et tegn på, at du skal hænge en ny dekoration på træet hver gang, så det kommende år vil bringe en masse lykke. Balloner, dyr, tegneseriefigurer, perler, tinsel og mere - dine øjne vil løbe vildt! Alt omkring er smukt og skinnende. Selvom det ikke var tilfældet før, virkede træet ikke mindre magisk, så på trods af min kærlighed til nyt legetøj kan jeg ikke forestille mig det nye år uden gammel dekoration – de rummer så meget varme og minder. Da jeg var lille, elskede jeg at spille scener med disse glasfigurer lige på juletræet. Nu beskytter jeg dem som mit øjensten, Gud forbyde de knækker! Der er masser af juletræspynt i disse dage, og du kan købe det i alle butikker, men der vil aldrig være sådan noget.
1/5Foto: Wday archivePhoto: Wday archivePhoto:Wday archivePhoto: Wday archivePhoto: Wday archiveSvetlana, 55 år gammel: - I år fejrer Cipollino og kosmonauten deres jubilæum ved juletræet - i 2016 fyldte de 55, ligesom jeg i øvrigt. Det er nok derfor, det forekommer mig, at de altid har været der. Da jeg var barn, elskede min søster og jeg at lede efter legetøj på juletræet. Først hængte vi det op og fremsatte et ønske til hinanden, for eksempel: "Find mig en hare," og så videre. for at se, hvem der kunne finde det hurtigere. Senere spillede mine børn dette spil. Der plejede at være mere legetøj fra dengang - grundet to langdistanceflytninger er det få, der har overlevet, men vi gemmer dem som et minde. Generelt er der en særlig appel i gammel juletræspynt, fordi de husker det første afsnit af KVN på en sort-hvid skærm, Gagarins flugt ud i rummet, og generelt så de mig som en lille pige. Jeg vil aldrig stoppe med at elske at pynte juletræet!
1/4Foto: Wday archivePhoto: Wday archivePhoto:Wday archiveFoto: Wday archiveLarisa, 42 år gammel: - Vi har stadig dette legetøj i vores hus som et minde om det sted, hvor min mand Mikhail tilbragte sin ungdom. Det var i 70'erne, og han og hans familie boede i Kasakhstan. En dag, et par dage før nytår, gik 16-årige Misha og hans forældre på indkøb, og i et stormagasinsvindue fik de øje på en figur af en kasakhisk pige i en gul kjortel med en rød spatel. Så kiggede vi på resten af legetøjet, og så ville vi købe det ene efter det andet: en fisk med rød kam, julemanden med langt skæg, et hus i form af en svamp, en hare, en kogle. Mange år senere, efter at have flyttet til Rostov, viste det sig, at nogle af juletræsdekorationerne forblev intakte. Vi tænkte: siden de kom ind i vores familie, så lad dem hænge på træet og glæde øjet. Nu kan jeg ikke få mig selv til at smide dette stykke familiehistorie væk.
1/4Foto: Wday archivePhoto: Wday archivePhoto:Wday archiveFoto: Wday archiveAndrey, 20 år gammel: - Sovjetisk legetøj kom til vores hus som en arv. Mine bedsteforældre købte dem tilbage i 60'erne. De gik i arv fra generation til generation til mine forældre, og så er de forblevet i vores familie den dag i dag. Jeg kan huske, hvordan jeg som barn nytårsaften tog en fuld kasse frem og hurtigt pyntede, og nu hænger jeg dem af vane på træet hvert år. De er simpelthen specielle, ikke som alle andres, billederne af dyr og forskellige figurer selv ser virkelig fantastiske og venlige ud. Det er nok derfor, jeg holder meget mere af dette legetøj end dem, der udkommer i dag.
1/3Foto: Wday archivePhoto: Wday archivePhoto:Wdagsarkiv Yuzefa Aleksandrovna, 78 år: - Jeg blev født i december 1938, og min mor købte juletræspynt, og et år efter var hun væk. Jeg har legetøj hele mit liv, men jeg har ikke sat et stort juletræ op i lang tid - jeg har en kat, der elsker at tygge på alt (griner). Det er selvfølgelig ikke alt legetøjet, der har overlevet. Der var en krig, en besættelse. Engang ramte en vinge fra et tysk fly vores hus, men vi overlevede mirakuløst. Der er sket meget gennem årene... Generelt kan jeg huske, hvordan mine tanter i 40'erne nytårsaften fældede et tørt træ (de ødelagde aldrig levende træer), tog det med hjem og pyntede det. Det var en ferie. Hvordan blev legetøj lavet i de år? Manuelt. Trådrammen blev pakket ind i vat, dækket med gaze eller papir ovenpå og derefter malet. Jeg må sige, at de så naturlige ud. Jeg havde et juletræslegetøj - en pølse, og da jeg var helt lille prøvede jeg at bide den, så det ud til, at det kunne være en rigtig pølse... Legetøj fra Yuzefa Alexandrovna og andre byboere kan ses på udstillingen i biblioteket opkaldt efter. Pushkin i Novocherkassk fra 9. til 19. januar.
1/10Foto: arkiv af biblioteket opkaldt efterPushkin-foto: Pushkin-bibliotekets arkiv Pushkin-foto: Pushkin-bibliotekets arkiv Pushkin-foto: Pushkin-bibliotekets arkiv Pushkin-foto: Pushkin-bibliotekets arkiv Pushkin-foto: Pushkin-bibliotekets arkiv Pushkin-foto: Pushkin-bibliotekets arkiv Pushkin-foto: Pushkin-bibliotekets arkiv Pushkin-foto: Pushkin-bibliotekets arkiv Pushkin-foto: Pushkin-bibliotekets arkiv Pushkin
